12. maj 2026

|

Pressemeddelelse

10.000 kr. løfter det lokale karatefællesskab

Hos Shin-Go-Ryu Karate i Helsingør handler karaten om mere end selvforsvar og kampkunst. Selvom karate er en individuel sport, så dyrkes den i fællesskab. Det var tydeligt at se sammenholdet, da klubben for nyligt fik overrakt 10.000 kr. i støtte fra Forsia Fællesskabspulje til nye karatehjelme og fodstøtter.

10.000 kr. løfter det lokale karatefællesskab
Af: Forsia Forsikring A/S | Foto: Anders Nielsen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Et fællesskab der styrker trivsel blandt unge

Karateklubbens DNA er, at der skal være plads til alle – uanset baggrund og udfordringer, og at det foregår i et trygt miljø. Karate er en individuel sport, hvor alle træner ud fra egne mål og ambitioner. Fælles for medlemmerne er glæden ved karate, respekten for hinanden og det fysiske og mentale udbytte af træningen og fællesskabet.

”Klubben har god erfaring med at skabe plads til unge, som er udfordret af f.eks. social angst og autisme. Det har givet gode resultater for både de unge med særlige behov og for fællesskabet som helhed, fordi de støtter hinanden”, fortæller klubformand Henrik Olsen.

Shin Go Ryu Karate har været repræsenteret i Helsingør siden 2002 og endnu flere år i Hørsholm, hvor søsterklubben holder til. Klubben samarbejder med mange venskabsklubber i Danmark og i udlandet, som er med til at give medlemmerne mulighed for at deltage på træningslejre og stævner udover klubbens egne.

Støtte til at styrke medlemmernes sikkerhed

Klubben har via Forsia Fællesskabspulje modtaget 10.000 kr., som skal bruges på de unges sikkerhed:

”Støtten fra Forsia Fællesskabspulje er med til at gøre en stor forskel for vores unge medlemmer, da vi ønsker at indkøbe karatehjelme og fodstøtter, så de undgår fod- og hovedskader ved træning og turneringskampe. Det sætter vi stor pris på i klubben, uddyber Henrik.

Forsia Fællesskabspulje til kunderne

Forsia Fællesskabspulje er sat i verden for at gøre små drømme til virkelighed i lokalsamfund over hele landet. Puljen støtter fællesskaber på tværs af Danmarkskortet – og Shin-Go-Ryu Karate er nu en del af fortællingen om, hvordan støtten lokalt kan skabe magiske øjeblikke.

Puljen har gennem årene støttet mere end 200 forskellige fællesskaber, f.eks. holdtøj til håndboldklubben, tilskud til socialt arrangement eller penge til en rib både i sejlklubben – men der er altid plads til flere nye modtagere! Kunder hos Forsia Forsikring (og dermed medlemmer af Forsia Foreningen) kan søge op til 10.000 kr., og modtagerne bliver løbende udvalgt i 2026.

  • Ansøgninger kan sendes ind på forsia.dk/kundefordele/faellesskabspulje/
  • Se tidligere modtagere af støtten på forsia.dk/kundefordele/faellesskabspulje-modtagere/
Nøgleord
SportBørn & ungeForeninger & frivillighed
Event Information