09. juni 2026

|

Pressemeddelelse

En aften om myten, musikken og mennesket bag Mumidalen - Tove Jansson

Hun er elsket verden over for sine mumitrolde. Men Tove Jansson var meget mere end det. Én af Nordens markante kunstnere og kulturpersonligheder er i fokus, når Kulturværftet i Helsingør til efteråret inviterer til Mennesket, musikken og kunstneren Tove Jansson – en aften, jazz, oplæsning, visuelle stemninger og en særlig Mumi-menu.

En aften om myten, musikken og mennesket bag Mumidalen - Tove Jansson
Af: Kulturværftet & Toldkammeret | Foto: Kulturværftet & Toldkammeret/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Et portræt med flere lag

På scenen mødes

journalist Anders Lund Madsen

og

Sophia Jansson, Tove Janssons niece og bestyrelsesformand for Moomin Characters

, i en samtale om kunstnerens liv og arbejde. Samtalen kredser om bevægelsen mellem billedkunst og litteratur, om ønsket om kunstnerisk frihed – og om det efterslæb, der følger med en figur, som ofte overskygger resten af værket.

Musikken og sproget som spor

Nanna Carling Swing Band

spiller med afsæt i den musik, hun omgav sig med. Oplæsninger fra Janssons tekster væves ind undervejs og peger mod de mere eftertænksomme og mindre kendte sider af forfatterskabet – dér hvor natur, ensomhed og fællesskab står side om side.

En scenisk ramme for fortællingen

Aftenen iscenesættes visuelt af kunstner Channie Koksvik, der arbejder med lys, billeder og rumlige greb inspireret af den nordiske skærgård og de landskaber, som går igen i Janssons værker.

Vi vil åbne Tove Janssons værk og insistere på bredden i hendes kunstneriske praksis. Hun står i en nordisk tradition, hvor natur, melankoli og humor hænger tæt sammen – og hvor både fællesskab og ensomhed får plads. Det er den kompleksitet, der gør hende vedkommende i dag. Samtidig er vi taknemmelige for samarbejdet med Sophia Jansson og Moomin Characters, som har bidraget til at nuancere fortællingen siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet

Del af nordisk fokus og samarbejde

Arrangementet indgår i Kulturværftets langsigtede arbejde med at styrke nordiske samarbejder og kulturelle forbindelse. Med afsæt i fælles kunstneriske traditioner og samtidige perspektiver arbejder Kulturværftet for at bringe nordiske stemmer tættere på publikum i Helsingør. Ambitionen er at udvikle formater og partnerskaber, hvor litteratur, musik, dans og scenekunst kan mødes på tværs af landegrænser og skabe nye fællesskaber mellem kunstnere og publikum i regionen.

Fakta

Titel: Mennesket, musikken og kunstneren Tove Jansson

Sted: Kulturværftet, Helsingør

Medvirkende:

Anders Lund Madsen

Sophia Jansson

Nanna Carling Swing Band

Channie Koksvik

Indhold: Samtale, musik, oplæsning og visuel iscenesættelse

Tidspunkt: Fredag 30. oktober kl. 19.00 på Kulturværftet, Allegade 2 i Helsingør

Billetter & menu på: https://kuto.dk/arrangementer/mennesket-musikken-kunstneren-tove-jansson/

Tove Jansson i Helsingør 2026

Arrangementet er en del af det samlede fokus på Tove Jansson i Helsingør i 2026, hvor Kulturværftet og Biblioteket Kulturværftet udfolder hendes kunstneriske virke på tværs af genrer – fra Mumibøgerne til maleri og voksenlitteratur. Året byder foruden musik, samtaler og oplæsninger bl.a. også på Væsenvandringer i naturen og udstilling.

Nøgleord
KulturOplevelser
Event Information