Markant vækst i aktiviteter og deltagelse
Nogle unge møder KUTO gennem musik og koncerter. Andre gennem kreative aktiviteter, fællesskaber, workshops med deres uddannelse. Fælles er ambitionen om at skabe forbindelser mellem de steder, hvor unge allerede er, og de kulturfællesskaber, der kan opstå på Kulturværftet. Hvor der i 2022 blev gennemført 31 arrangementer samskabt af unge, var tallet i 2025 steget til 96. Samme år deltog 3.288 unge i samskabte aktiviteter på Kulturværftet. Et af de stærkeste eksempler er dog KUTO Club, som i år samlede mere end 6.100 deltagere til koncerter og musikoplevelser. Samtidig følger knap 4.000 unge med i KUTO.3000-universet på Instagram, hvor musik, kultur og ungefællesskaber mødes digitalt.
KUTO samler den voksende ungeindsats
Den udvikling samler Kulturværftet nu under navnet KUTO.
KUTO er navnet på et ungeunivers og et programspor, som er vokset frem gennem flere år. Det samler de fællesskaber, aktiviteter og oplevelser, som unge møder på Kulturværftet, både digitalt og fysisk. For os handler det om at skabe en stærk og sammenhængende tilstedeværelse i unges kulturliv siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet
Et ungeunivers på tværs af kultur, fællesskab og digitale platforme
KUTO' er en forkortelse for Kulturværftet og Toldkammeret, der danner ramme om ungeuniverset. Under KUTO findes bl.a. KUTO.3000, Åben Insta Åben Tirsdag, KUTO Club, KUTO Studio, Lejligheden i Toldkammeret og samarbejder med ungdomsuddannelser gennem initiativer som Blåtryk.
Unge fællesskaber opstår ikke kun ét sted. De bevæger sig mellem sociale medier, uddannelser, koncerter, kreative aktiviteter og de mennesker, man møder undervejs. Med KUTO ønsker vi at skabe forbindelser mellem de forskellige fællesskaber og gøre Kulturværftet til et sted, hvor unge kan møde kulturen på mange forskellige måder siger Søs Krogh Vikkelsøe.
Denne sæson byder bl.a. på Åben Insta Åben Tirsdag, som fungerer som en åben indgang til ungeuniverset. Her kan unge møde fællesskabet bag KUTO, lære kulturhusene og hinanden at kende og få indblik i de mange aktiviteter, fællesskaber og muligheder, som universet rummer.
Fakta om KUTO
- KUTO er Kulturværftets ungeunivers.
- Antallet af arrangementer for og med unge er steget fra 31 i 2022 til 96 i 2025. Antallet af unge, der deltog i samskabende aktiviteter på Kulturværftet steg fra 2238 i 2022 til 3.288 i 2025.
- Programmet spænder fra mindre fællesskaber med fokus på blandt andet strik, broderi, spil, kunst, musik og film til koncerter med op mod 6.500 deltagere.
- KUTO Club-koncerten på havnefronten ved Kulturværftet samlede flere end 6.100 deltagere i 2026.
- KUTO.3000 har knap 4.000 følgere på Instagram.
- KUTO omfatter bl.a. KUTO.3000, Åben Insta Åben Tirsdag, KUTO Club, KUTO Studio, Lejligheden i Toldkammeret og samarbejder med ungdomsuddannelser som fx gymnasier, HTX, U/NORD gennem Kulturværftets uddannelsesuniverset Blåtryk.
- Kuto er en forkortelse for Kulturværftet og Toldkammeret, der danner ramme for KUTO-fællesskabet.
Fakta: Unge, trivsel og fællesskaber
Trivselskommissionen, nedsat af regeringen i 2023, konkluderer, at fællesskaber, deltagelse og meningsfulde aktiviteter er centrale faktorer for børn og unges trivsel. Kommissionen peger samtidig på, at mange unge oplever pres fra præstationskultur, sociale medier og et stigende fokus på det perfekte liv.
Ifølge Danmarks Statistik bruger 16 procent af befolkningen over 15 år mere end seks timer dagligt foran en skærm til private formål, og hver fjerde ung er på skærmen mere end seks timer om dagen.
