26. juni 2025

|

Pressemeddelelse

Helsingør løfter dyrevelfærden: Farvel til turbokyllinger

I Hamlets by har man nu taget et klart standpunkt i spørgsmålet om dyrevelfærd. Helsingør har nemlig vedtaget at stoppe indkøb af såkaldte turbokyllinger til kommunens institutioner og tilbud. Dyreværnsforeningen Anima roser beslutningen.

Helsingør løfter dyrevelfærden: Farvel til turbokyllinger
Af: Anima | Foto: Anima

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Med beslutningen om at stoppe indkøb af turbokyllinger, bliver Helsingør den 24. kommune i Danmark - og den 14. i Region Hovedstaden - til at løfte dyrevelfærden for kyllingerne. Helsingør følger hermed i fodsporene på kommuner som Fredensborg, Hillerød og Rudersdal, der alle har vedtaget lignende forbud. Beslutningen glæder dyreværnsorganisationen Anima, der længe har arbejdet for at få danske kommuner til at stoppe indkøb af turbokyllinger. Turbokyllinger - også kendt som Ross 308 - er avlet til at vokse så hurtigt, at de får alvorlige velfærdsproblemer. Tre ud af fire kyllinger kan ikke gå normalt. De lider af åndedrætbesvær og mange har problemer med organerne.
Turbokyllinger er nogle af de dyr, der har det allerværst. Derfor er det vigtigt, når en kommune som Helsingør, der er en af Danmarks største, tager ansvar”, udtaler Joh Vinding, direktør i Anima, og fortsætter: “Når borgerne spiser i kommunens institutioner, skal de have tillid til, at maden ikke stammer fra dyr, der har haft det så dårligt, at de fleste ikke engang kan gå normalt.
Bred politisk opbakning Helsingør Kommune står ikke alene med deres beslutning. Foruden de 24 kommuner, der allerede har vedtaget en politik for kyllingerne, behandler 14 andre kommuner lignende forslag. Kommunernes beslutning kommer i kølvandet på Folketinget, som med et bredt flertal i 2023 aftalte at udfase turbokyllinger fra statslige indkøbsaftaler. Erhvervslivet og detailhandlen går samme vej, hvor mange store kæder - heriblandt Shell, 7-Eleven, Salling Group og Lidl - også har forpligtet sig til at udfase turbokyllinger.
Det er fantastisk at se, hvordan både kommuner og erhvervslivet nu tager ansvar for dyrenes velfærd. Helsingør er endnu et bevis på, at der sker en stor forandring i Danmark lige nu, hvor flere og flere erkender, at turbokylling simpelthen ikke er acceptabelt. Det sender et stærkt signal til de resterende kommuner og virksomheder om, at tiden er inde til at handle, afslutter Joh Vinding.
Event Information