Legendariske artister i årets lineup
Hvert år i oktober fejres Helsingørs historie som søfartshistorisk knudepunkt. Det sker, når Helsingørs mange fine knejper og brune værtshuse lægger scener til 72 koncerter over to dage og hylder sømandsmusikken fra de store verdenshave. I år kan publikum glæde sig til et lineup, der byder på alt fra legendariske artister som Lasse & Mathilde og Uffe Lorentsen til lokale musikmonstre som Balkon og Telepatisk International Gruppe.En folkefest vender tilbage
”Vi glæder os til sammen med gæsterne hvert år at være en del af den folkefest, som Knejpe Festival efterhånden har udviklet sig til. Arbejdet forud og under festivalen skaber en særlig fællesskabsfølelse og et sammenhold, som vi ikke vil undvære,” udtaler Tina Standhardt, indehaver af Holger Danske Bar, der sammen med knejpe-ejerne på Axelhus Bodega, Borgerkroen, Københavneren, Axelbar, Skum Ølbar, Hold An, Café Valdemar og Toldkammeret udgør hjertet i festivalen.
