Skip to main content

Oplev Portvinsfestivalen i Helsingør: En fest for vinelskere

Portvinsfestivalen kommer for tredje gang til Helsingør lørdag den 26. april 2025 i det smukke Kulturværft.

Af: Portvinsfestival.dk | Foto: Unsplash
Pressemeddelelse

Fra kl. 13 til 18 kan gæsterne opleve en række udstillere, der præsenterer et stort udvalg af portvine. Billetterne er tilgængelige til 365 kr. for almindelig adgang inklusiv 10 glas god portvin og 565 kr. for premium smagning, hvilket inkluderer 10 glas portvin af højere kvalitet. I år præsenteres også den nye “Polet-billet”, som giver deltagerne mulighed for selv at hvilke portvine de ønsker et glas af. Denne billet inkluderer adgang til festivalen, et personligt smageglas og 10 poletter til køb af smagsprøver. Hver polet har en værdi af 10 kr., og prisen per glas i poletter varierer efter valget af portvin.

En af festivalens store fordele er, at alle udstillere vil servere hele glas portvin, så deltagerne kan nyde smagsoplevelsen i et behageligt tempo. Det er en ideel mulighed for at lære om forskellige portvine og finde dine egne favoritter. Der vil også være mulighed for at købe flasker til særlige festivalpriser, så du kan få dine dine yndlingsvine med hjem.

Uanset om du er ny inden for portvin eller en erfaren connoisseur, vil Portvinsfestivalen i Helsingør have noget at tilbyde dig. Deltagerne vil kunne smage på et bredt udvalg af portvine, fra de lette og frugtige til de fyldige og mere komplekse. Det er en fantastisk mulighed for at udforske denne alsidige vin og møde ligesindede portvins-elskere.

Billetterne til festivalen kan købes via festivalens hjemmeside, og det anbefales at handle hurtigt, da arrangementet hurtigt bliver udsolgt. Tag dine venner, familie eller kollegaer med og kom til Helsingør for en dag fyldt med smag, venskaber og gode oplevelser!

Dato: Lørdag, 26. april 2025
Sted: Kulturværftet
Billetsalg og mere information: www.portvinsfestival.dk

Information
Dato 26/04/2025 13:00 - 26/04/2025 18:00
Arrangør Portvinsfestival.dk
Adresse Kulturværftet, Allegade 2
Postnummer 3000
By Helsingør
Pris Fra 365,-