Et portræt med flere lag
På scenen mødes
journalist Anders Lund Madsen
og
Sophia Jansson, Tove Janssons niece og bestyrelsesformand for Moomin Characters
, i en samtale om kunstnerens liv og arbejde. Samtalen kredser om bevægelsen mellem billedkunst og litteratur, om ønsket om kunstnerisk frihed – og om det efterslæb, der følger med en figur, som ofte overskygger resten af værket.
Musikken og sproget som spor
Nanna Carling Swing Band
spiller med afsæt i den musik, hun omgav sig med. Oplæsninger fra Janssons tekster væves ind undervejs og peger mod de mere eftertænksomme og mindre kendte sider af forfatterskabet – dér hvor natur, ensomhed og fællesskab står side om side.
En scenisk ramme for fortællingen
Aftenen iscenesættes visuelt af kunstner Channie Koksvik, der arbejder med lys, billeder og rumlige greb inspireret af den nordiske skærgård og de landskaber, som går igen i Janssons værker.
Vi vil åbne Tove Janssons værk og insistere på bredden i hendes kunstneriske praksis. Hun står i en nordisk tradition, hvor natur, melankoli og humor hænger tæt sammen – og hvor både fællesskab og ensomhed får plads. Det er den kompleksitet, der gør hende vedkommende i dag. Samtidig er vi taknemmelige for samarbejdet med Sophia Jansson og Moomin Characters, som har bidraget til at nuancere fortællingen siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet
Del af nordisk fokus og samarbejde
Arrangementet indgår i Kulturværftets langsigtede arbejde med at styrke nordiske samarbejder og kulturelle forbindelse. Med afsæt i fælles kunstneriske traditioner og samtidige perspektiver arbejder Kulturværftet for at bringe nordiske stemmer tættere på publikum i Helsingør. Ambitionen er at udvikle formater og partnerskaber, hvor litteratur, musik, dans og scenekunst kan mødes på tværs af landegrænser og skabe nye fællesskaber mellem kunstnere og publikum i regionen.
Fakta
Titel: Mennesket, musikken og kunstneren Tove Jansson
Sted: Kulturværftet, Helsingør
Medvirkende:
Anders Lund Madsen
Sophia Jansson
Nanna Carling Swing Band
Channie Koksvik
Indhold: Samtale, musik, oplæsning og visuel iscenesættelse
Tidspunkt: Fredag 30. oktober kl. 19.00 på Kulturværftet, Allegade 2 i Helsingør
Billetter & menu på: https://kuto.dk/arrangementer/mennesket-musikken-kunstneren-tove-jansson/
Tove Jansson i Helsingør 2026
Arrangementet er en del af det samlede fokus på Tove Jansson i Helsingør i 2026, hvor Kulturværftet og Biblioteket Kulturværftet udfolder hendes kunstneriske virke på tværs af genrer – fra Mumibøgerne til maleri og voksenlitteratur. Året byder foruden musik, samtaler og oplæsninger bl.a. også på Væsenvandringer i naturen og udstilling.
