28. august 2025

|

Pressemeddelelse

Hoppeborg til de små og fadøl til de store

Når Kirppu i Helsingør fejrer 1-års fødselsdag fredag d. 30. august, forvandles butikken til én stor loppefest med hoppeborg, balloner, fadøl og familiehygge for hele byen. Dagen byder på et godt standlejetilbud, konkurrencer, underholdning – og selvfølgelig en masse lækre loppefund.

Hoppeborg til de små og fadøl til de store
Af: Kirppu ApS | Foto: Kirppu Group ApS

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Når Kirppu Helsingør den 30. august fylder 1 år, bliver det fejret med manér – og hele byen er inviteret med til festen! Fra kl. 10 til 17 er der garanti for smil, sjove aktiviteter og gode fund, når butikken på Birkedalsvej 21 slår dørene op til en farverig fødselsdagsfest for store og små. På programmet er der både hoppeborg, gratis fadøl og sodavand, frisklavede popcorn og selvfølgelig besøg fra vores elskede maskot, Loppen Louie – han står klar med balloner, slikkepinde og high-fives til alle børn og barnlige sjæle.
Butikschefen glæder sig til at fejre kunderne
Vi elsker at fejre fødselsdag – men i virkeligheden er det jo vores kunder og standlejere, vi fejrer, siger distriktschef Mie Høyer. Mange af vores kunder og standlejere bruger utroligt mange timer af deres liv hos os, så det er kun naturligt, at vi fejrer dagen i fællesskab. Vi glæder os helt vildt til at se både nye og velkendte ansigter til en dag fyldt med glæde, loppefund og fødselsdagsstemning!
Genbrugsfest for hele familien
Kirppu Helsingør slog dørene op i august 2024 og danner rammer om en stor, lokal skattejagt. Hver uge besøger tusindvis af nysgerrige loppejægere butikken for at gøre et godt køb eller sælge ud af gemmerne derhjemme – og den 30. august bliver der endnu mere at komme efter. Med fest og fællesskab i højsædet inviterer Kirppu hele Helsingør og omegn til en dag, der står i genbrugsglædens tegn. Fødselsdagsfesten finder sted lørdag d. 30. august kl. 10-17 i butikken på Birkedalsvej 21, 3000 Helsingør.

Galleri

Event Information