Helsingør stift søger en bygningskonsulent for præstegårde

Helsingør Stiftsadministration søger en erfaren bygningskonsulent til at varetage præstegårde og tjenesteboliger. Er du klar til en spændende bibeskæftigelse i en af landets smukkeste egne?

Helsingør stift søger en bygningskonsulent for præstegårde

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Helsingør Stift søger til besættelse pr. 1. januar 2027 en bygningskonsulent for tjenesteboliger m.v. til 31. december 2030.

Helsingør Stiftsadministration søger en bygningskonsulent, der har forståelse for de mange facetter, der er i folkekirkens bygningsmasse.

Ansættelsen er tidsbegrænset for en periode af 4 år og er en bibeskæftigelse.

Profil

For at komme i betragtning som bygningskonsulent skal du være uddannet arkitekt MAA eller have en tilsvarende godkendt udenlandsk eksamen.

Opgaver

Opgaverne indebærer råd og vejledning til menighedsråd, provstiudvalg og stift efter anmodning om bl.a.:

  • Præsteembedernes tjenesteboliger og landbrugsbygninger m.v.
  • Ombygning og nedrivning af bygninger.
  • Opførelse af nye bygninger.
  • Køb, leje eller salg af bygninger og byggegrunde.

Du skal som bygningskonsulent efter anmodning afgive erklæringer i sager, der vedrører ovenstående områder.

Du vil også skulle deltage ved vurdering af præsteboliger med henblik på fastsættelse af boligbidrag. Derudover skal du også deltage ved de årlige bygningssyn på stiftets administrationsbygning samt biskoppens embedsbolig.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som bygningskonsulent ikke må påtage dig projekteringsopgaver for menighedsråd inden for det stift, du er ansat, medmindre stiftet undtagelsesvis godkender det.

Det praktiske

Som bygningskonsulent virker du som rådgiver for de kirkelige myndigheder efter reglerne i:

  • Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 955 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter
  • Kirkeministeriets cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter
  • Vejledning nr. 9789 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter

Honorar

Honoraret udgør pr. 1. januar 2026:

  • Rådgivningssager i henhold til § 8 i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter: 1.236 kr. pr. time.
  • Erklæringssager i henhold til § 7, stk. 1, i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter: 1.854 kr. pr. erklæring.

Honoraret tillægges feriegodtgørelse på 12,5%, mens der ikke skal tillægges moms.

Satserne reguleres årligt pr. 1. januar.

Ansøgning

Ansøgning med bilag sendes til Helsingør Stift på kmhel@km.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til kontorchef Annette Nordenbæk på 49 02 13 50 eller chefkonsulent Stefanie Laursen på 48 36 36 14.

Ansøgningsfristen udløber den 30. oktober 2026 kl. 12.00.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (2–3 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Helsingør Stiftsadministration
Location Icon
Adresse Helsingør
Calendar Icon
Kontaktperson Annette Nordenbæk
Email Icon
Email anm@km.dk
phone Icon
Telefon 49213500
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Helsingør

Se større kort