DUOS A/S søger en ledsager til en frisk, sød kvinde på 38 år i Helsingør.
Kvinden har en psykisk funktionsnedsættelse og har derfor ikke noget verbalt sprog. Hun forstår dog alt og kan give tegn for, hvad hun vil, med kroppen eller øjnene. Hun har brug for hjælp til at kunne komme rundt i det offentlige rum. Kvinden elsker lange gåture, går i et raskt tempo, og hun holder meget af både svømning og dyr.
Kvinden ønsker ledsagelse til følgende aktiviteter:
- Ture i naturen.
- By- og hyggeture.
- Arrangementer hvor der er dyr.
- Koncerter.
- Teater.
- Cafébesøg.
Der er afsat 8 timer pr. måned til ledsagelse. Ledsagelsen vil typisk finde sted i weekenden eller fredag eftermiddag, cirka én gang om ugen i 2-3 timer ad gangen.
Aftaler for ledsagelsen laves i fællesskab efter endt vagt, hvor personalet fra bostedet har overblikket. Ledsageren vil komme rundt på gåben, med offentlig transport eller flextrafik.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for kvindens bolig. Kvinden afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
- Hverdage: Cirka 170 kr.
- Lørdag: Cirka 180 kr.
- Søndag: Cirka 190 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet kvinden bor.
Stillingen skal søges via en profil på www.duos.dk. Har man spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på telefon 36 34 81 28.