Montage- og servicemedarbejder – check-in på dit nye job

Drømmer du om en karriere, hvor du kan kombinere praktisk arbejde med international rejse? Marcus Pedersen ApS søger en montage- og servicemedarbejder til spændende opgaver med lufthavnsprodukter.

Montage- og servicemedarbejder – check-in på dit nye job

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du arbejde praktisk med montage, kabling og service på produkter til internationale lufthavne?

Marcus Pedersen udvikler og producerer specialiserede løsninger til lufthavne. Marcus Pedersens hovedprodukt, Air.Go Assistant, er en mobil skranke, der bruges til check-in, boarding og passagerservice i lufthavne.

Marcus Pedersen ApS søger en praktisk og omhyggelig medarbejder, der kan hjælpe med at samle og klargøre Marcus Pedersens enheder. Hovedvægten i jobbet er mekanisk montage og praktisk opbygning. Derudover skal du trække og forbinde kabler samt hjælpe med service og fejlfinding på produkter hos kunder.

Stillingen kan være relevant for dig, der har arbejdet som montør, servicetekniker, elektriker, industrielektriker, automatiktekniker eller lignende. Det vigtigste er dog, at du er praktisk dygtig, kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt.

Jobbet

Du bliver en del af Marcus Pedersens montage og klargøring af Air.Go Assistant-enheder til kunder i hele verden. Opgaverne varierer med ordrebelastningen, men vil primært være:

  • mekanisk montage og samling af Marcus Pedersens enheder
  • montering og justering af beslag, paneler, skuffer og øvrige komponenter
  • trække, fastgøre og organisere kabler i enhederne
  • montere og forbinde eltavler samt mindre el- og hardwarekomponenter efter faste instruktioner
  • følge montagevejledninger, tekniske tegninger, kabelplaner og billeder
  • kontrollere eget arbejde og sikre, at produktet er korrekt samlet og klar til levering
  • bidrage til orden, struktur og kvalitet i montageområdet

Eltavlerne produceres fremover eksternt. Du skal derfor ikke designe eller bygge eltavler, men du skal kunne montere dem i produktet og udføre den efterfølgende kabling korrekt.

Service og fejlfinding

En del af rollen vil med tiden være opgaver ude af huset. Marcus Pedersen ApS har serviceaftaler på produkter hos kunder rundt i Europa, hvor opgaverne blandt andet kan være:

  • gennemgang og forebyggende service på Air.Go Assistant
  • udskiftning og justering af mekaniske eller elektriske komponenter
  • systematisk fejlfinding, når noget ikke fungerer som forventet
  • dokumentation af det udførte arbejde og tilbagemelding til kollegerne

Serviceopgaverne kræver, at du kan møde kunder professionelt og bevare overblikket, når et problem skal findes og løses.

Om dig

Marcus Pedersen ApS forestiller sig, at du:

  • har praktisk erfaring med mekanisk montage, kabling, el eller teknisk service
  • har hænderne skruet rigtigt på og kan lide at få ting til at fungere
  • arbejder struktureret, omhyggeligt og med sans for detaljer
  • kan læse simple montagevejledninger og tekniske tegninger
  • kan arbejde selvstændigt, når opgaven og standarden er forklaret
  • har respekt for kvalitet og sikkerhed
  • er god til praktisk fejlfinding og ikke giver op ved første fejl
  • er indstillet på, at der indimellem kan være serviceopgaver ude hos kunder

Det er en fordel, hvis du har baggrund som montør, servicetekniker, elektriker, industrielektriker, automatiktekniker eller lignende. Kørekort er også en fordel i forbindelse med serviceopgaver.

Marcus Pedersen ApS tilbyder
  • varierede praktiske opgaver inden for montage, kabling og service
  • en fleksibel stilling i et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • mulighed for at arbejde med produkter, der bruges i internationale lufthavne
  • grundig introduktion til Marcus Pedersens produkter og arbejdsgange
  • en rolle, hvor kvalitet, ordentlighed og godt håndværk betyder mere end tempo alene

Arbejdstiden aftales nærmere.

Arbejdsstedet er

Marcus Pedersen ApS
Oldenvej 11
3490 Kvistgård

Interesseret?

Send en ansøgning eller ring til 4090 0602, hvis du vil høre mere.

Du behøver ikke sende en lang ansøgning. Fortæl kort om din erfaring, og hvorfor jobbet kunne passe til dig.

Marcus Pedersen ApS holder samtaler løbende.

Læs mere om Marcus Pedersen ApS på: www.marcuspedersen.dk.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Marcus Pedersen ApS
Location Icon
Adresse Oldenvej 11, 3490, Kvistgård
phone Icon
Telefon 4090 0602
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Oldenvej 11, 3490, Kvistgård

Se større kort