Underviser til et online kursus i polsk

Er du en dygtig sprogunderviser med flair for online pædagogik? LOF Øresund søger en engageret underviser til et nyt online kursus i polsk.

Underviser til et online kursus i polsk

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

LOF Øresund ønsker at udvide sin palette af online sprogkurser med undervisning i polsk.

LOF Øresund søger derfor en engageret underviser, der forstår at gøre online undervisning levende, nærværende og engagerende for deltagerne.

Der er ikke krav om formelle uddannelsesmæssige kompetencer, men stillingen kræver, at ansøgeren både er dygtig til det sprog, der skal undervises i, og har pædagogisk erfaring med sprogundervisning. Vedkommende skal kunne formidle sin viden på dansk.

Kursisterne i aftenskolen forventer et højt niveau og effektiv undervisning, samtidig med at stemningen på holdet er vigtig. Det skal være sjovt og lærerigt at gå i aftenskole, og det skal underviseren have evnen til at skabe rammerne for.

Jobbet:

Der er tale om et enkelt sprogkursus med en ugentlig undervisningsgang. Undervisningen foregår online via Zoom og finder sted sen eftermiddag eller aften.

Stillingen er ledig til besættelse fra januar 2027. Løn og ansættelsesvilkår følger retningslinjerne for undervisning under folkeoplysningsloven.

Om LOF Øresund:

LOF Øresund er en levende del af fritidsliv og undervisning i Nordsjælland.

Medarbejderne i LOF Øresund kommer fra mange forskellige faggrupper og uddannelsesmæssige baggrunde. LOF Øresund beskæftiger cirka 120 undervisere, nogle på fuld tid og mange, der underviser enkelte dage om ugen. Der er 10 medarbejdere i administrationen på virksomhedens kontorer i Helsingør og Hillerød.

Læs mere på LOFkurser.dk.

Ansøgning:

Hvis der er yderligere spørgsmål, er interesserede velkomne til at kontakte kursuskonsulent Sirenetta Poulsen på sirenetta.p@lofkurser.dk.

Ansøgninger behandles løbende.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 31.12.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 18.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (2 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn LOF Øresund
Location Icon
Adresse Helsingør, Hillerød
Calendar Icon
Kontaktperson Sirenetta Poulsen
Email Icon
Email sirenetta.p@lofkurser.dk
phone Icon
Telefon 49260288
Se stillingsopslag