Vi ved godt, at vores kabelarbejde påvirker mange mennesker, dér hvor vi arbejder. Men arbejdet er planlagt, så vi generer vores omgivelser i så kort en periode som muligt. Og vi sørger for at skilte og informere målrettet om projektet, siger Mikkel Toft, der er projektleder i Energinet og ansvarlig for den nye kabelforbindelse.
Første underboringer starter i marts
Fra februar 2026 begynder hovedentreentreprenøren Per Aarsleff A/S sammen med sine datterselskaber Østergaard A/S og Petri haugsted A/S at forberede de underboringer, der skal føre højspændingskablerne under veje, vandløb og andre naturområder. Der skal blandt andet lægges køreplader ud og sættes paddehegn op for at beskytte dyrelivet. I marts starter de første egentlige underboringer i nærheden af højspændingsstationen Tegl-strupgård i Helsingør. Herefter fortsætter underboringerne flere steder på den cirka 20 kilometer lange strækning hen over foråret og resten af 2026. En del underboringer kan først udføres på bestemte tidspunkter på grund af særlige miljøhensyn. Andre underboringer kan først udføres, når Energinet har opnået adgang til arealerne.Kabeludgravninger efter sommer – hurtigere og mere skånsomt arbejde
I efteråret 2026 begynder selve kabeludgravningerne på de lange, lige strækninger, der typisk foregår på marker og i åbent terræn. Entreprenøren har valgt at udføre arbejdet med en såkaldt gravekasse, hvor sand, kabler og dækbånd lægges i kabelgraven i én samlet arbejdsgang. Det betyder også, at kabelgraven kun står åben på korte sektioner af gangen modsat, når der graves med åben kabelgrav, hvor udgravningen typisk sker over nogle noget længere strækninger.Ved at bruge gravekasse begrænser vi den periode, hvor en udgravning står åben. Det er både til gavn for dyrelivet, lodsejerne og fritidsbrugerne, siger Henrik Rahbek som er projektchef hos Per Aarsleff A/S.Kabelarbejdet ventes at vare frem til foråret 2027.
